| |
Torsdag kl. 12.00 -14.00
Fredag kl. 13.00 - 16.00
Kan du lide at spille computerspil eller har du lyst til at lære det? Så kom og vær med til E-sport.
E-sport er fitness for hjernen og træner koncentration, fokus og team-samarbejde. Computerspil er et ideelt sted at lære nye ting og udvikle sig, og E-sport præstationer kræver en blanding af fysiske, psykiske og sociale kompetencer.
Computerspil kan være med til at øge motivationen til at lære, fordi man kan komme i "flow", som er en tilstand, hvor man er fuldt fokuseret på en opgave, som hverken er for kedelig eller for svær.
Ved E-sport spilles sammen med andre på et hold, hvor man hver især har en rolle/opgave, som skal udføres. Dette er med til at øge sammenhold og sociale kompetencer.
Strukturen på en træning kan se således ud:
- Vi starter med at træne lidt først, inden vi går i gang med selve spillet. Det kan være forskellige ting man hver især øver. Og det kan være en bestemt rolle, man skal have i spillet.
- Der bliver talt om, hvordan spillet grundlæggende virker.
- Der tales taktik.
Du behøver ikke at have erfaring med computerspil. Vi hjælper og vejleder dig i gang, så alle kan være med. Både nye og øvede. Der er 10 spillecomputere til rådighed, så der kan spilles 2 hold af 5 personer.
E-sport er et samarbejde mellem Psykiatriens Hus og IFS Randers.
Værter: Henrik Sørensen og Tina Arent
Sted: Kaosambassaden, Stemansgade 9d, 8900 Randers C.
|
|
| | |
|
|
|